Stress

Stress og Stressbehandling: Fra Symptomer til Løsninger

Stress er en uundgåelig del af livet og har afgørende indflydelse på vores velbefindende. Det er et fænomen, der kan påvirke os alle og som kan manifestere sig på forskellige måder. Det er derfor vigtigt at forstå, hvad stress er, hvad der forårsager det, og hvilke symptomer det kan give.
Endnu vigtigere er det at kende til effektive metoder til stressbehandling.

Stress er ikke et tegn på svaghed. Det er en normal menneskelig reaktion på belastninger.

Og der er perioder med belastninger i vores moderne menneskeliv. Der stilles eksempelvis mange krav til os i hverdagslivet, der er ofte også mange opgaver, krav og et vist tempo på vores arbejdspladser. Familielivet med børn trækker i mange perioder store veksler på vores energi. Vi bliver syge, nogle gange alvorligt, andre gange er det mennesker vi er pårørende til der bliver syge. Vi går fra hinanden, bliver skilt, børnene flytter, vi flytter – forandringer i vores liv som nogle gange belaster os i høj grad i for lang tid og vi får måske en stress eller belastningsreaktioner.

Stress-reaktioner i mindre mængder kan være godt og hjælpe os i dagligdagen med at overkomme ting, men når stress-reaktionerne når en vis tærskel i omfang og styrke, for kroppen, hjernen og sjælen ikke den nødvendige tid til restitution, og vi får måske stress i et omfang, hvor vi har brug for hjælp til at komme videre mod et liv i større balance og harmoni.

Stress – en biologisk respons

Stress er en biologisk respons på situationer, der opfattes som truende eller krævende. Når du oplever stress, aktiveres dit nervesystem, og kroppen frigiver hormoner som adrenalin og kortisol. Dette kaldes “kamp- eller flugt” responsen. Denne mekanisme har hjulpet menneskeheden med at overleve gennem tusinder af år. Men når stress bliver kronisk, kan det føre til negative helbredseffekter.

Stress kan udløses af mange faktorer. Det kan være store livsforandringer, arbejdsrelaterede udfordringer og belastninger, familiemæssige bekymringer, økonomiske udfordringer eller sygdom. Selv mindre dagligdags belastninger kan akkumulere og skabe stress.

Stresssymptomer kan variere fra person til person, men fælles tegn kan være hovedpine, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og ændringer i appetit. Psykologisk kan stress føre til angst, depression, irritabilitet og følelser af overvældelse. Det er vigtigt at anerkende disse symptomer på stress, da det er første skridt mod effektiv stressbehandling.

Stressbehandling hos mig

I min psykolog praksis har jeg hjulpet klienter med stressbehandling igennem mange år og lægger vægt på at et stressbehandlingsforløb er skræddersyet præcist til dig og lige præcis den livssituation du står i.

Det er helt individuelt, hvad der stresser og belaster os og vi reagerer forskelligt på stress.

Stressbehandling i min praksis er en proces, der kan hjælpe dig med at håndtere stress effektivt og lære teknikker til at mindske din stressrespons.

Stressbehandling starter med at identificere kilden til din stress. Dette kan kræve en dybdegående samtale om din livssituation, dine bekymringer og dine følelser. Det kan også indebære at undersøge, hvordan du opfatter og reagerer på belastninger i dit liv.

En del af stressbehandlingen handler om at udvikle personlige coping-mekanismer, udfra din selvforståelse og selvindsigt. Måske ønsker du fokus på mere ligevægt i livet og sætte kurs mod et mål som er mere i overensstemmelse med dine værdier og mål i livet.

Coping-mekanismer kan også være afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning og mindfulness eller det kan være mere aktiv problemhåndtering som tidsstyring og organisering.

Nogle trives med at et forløb er meget rettet mod aktiv problemhåndtering, f.eks. hvordan man kan tilgå sit arbejdsliv, få en anden tilgang til sine arbejdsopgaver og rummer ingen mindfulness, mens andre ønsker forløb, som har stor vægt på f.eks. mindfulness.

Jeg lægger stor vægt på hvad der giver mening for dig, samtidig med at jeg fortæller dig, hvad jeg har erfaring med er hjælpsomt i netop din situation.

Jeg har en del års erfaring som neuropsykolog. Det vil sige, at jeg har en dybdegående viden om hjernen, herunder, hvordan stress påvirker hjernen, kemien i hjernen og kroppen.

En anden vigtig del af stressbehandlingen kan være at arbejde med dine tankemønstre. Terapi er en effektiv metode til dette. Terapi hjælper dig med at genkende og ændre negative tankeprocesser, der bidrager til stress.

Stressbehandling kan også omfatte rådgivning om livsstilsændringer. Dette kan være motion, restitution, søvnvaner og balancen mellem arbejde og fritid. Ved at arbejde med disse områder kan du reducere din sårbarhed over for stress.

Det er vigtigt at forstå, at stressbehandling ikke nødvendigvis fjerner stress fuldstændig, men hjælper dig med at håndtere den bedre. At håndtere stress er en livslang proces. Det kræver bevidsthed om dine stressniveauer, anerkendelse af stresssymptomer og evnen til at tage skridt mod stressbehandling, når det er nødvendigt.

Husk, som jeg nævnte tidligere… stress er ikke et tegn på svaghed. Det er en normal menneskelig reaktion på belastninger. Men hvis stress bliver for stor og begynder at påvirke dit liv og din trivsel, er det vigtigt at søge hjælp. I min praksis er jeg her for at støtte dig i din rejse mod stressbehandling og bedre mental velbefindende.

Vi skal alle håndtere stress og belastninger i livet. Men du behøver ikke at gøre det alene. Med den rette støtte og stressbehandling kan du navigere gennem disse udfordringer og finde en sundere, mere balanceret måde at leve på.

Her et overblik over nogle af de almindeligste stressymptomer (netdoktor.dk).
Måske kan du genkende nogle af dem.

Fysiske symptomer
• Indre uro
• Hovedpine
• Hjertebanken
• Mavesmerter
• Nedsat potens
• Vægttab eller øgning
• Hyppige infektioner
• Forværring af kronisk sygdom

Psykiske symptomer
• Ulyst
• Træthed
• Irritabilitet
• Hukommelsesbesvær
• Koncentrationsbesvær
• Angst
• Nedsat humoristisk sans
• Depression

Adfærdsmæssige symptomer
• Søvnløshed
• Uengagerethed
• Hyperventilation
• Aggressivitet
• Nedsat præstationsevne
• Ubeslutsomhed
• Øget brug af stimulanser
• Øget sygefravær